DCH Unghundehold

Unghundeholdet er for hunde, som har gennemført Hvalpeholdet eller som er ældre end seks måneder, når de starter ved DcH Støvring.

Herfra kan man ønske at komme videre til Familiehundeholdet, Agility eller C-klassens lydighedshold. Unghundeholdet er derfor ikke et blivende hold for dig og din hund, men en mellemstation, som alle skal igennem, for at blive klar til for eksempel C-klassens lydighedshold.

Vi arbejder med samarbejdsøvelser, som er grundlæggende uanset hvad du vil med din hund.

Vi bygger videre på det du lærte på Hvalpeholdet med leg og positiv belønning og øger hundens sikkerhed i de enkelte lydighedsøvelser.

På Unghundeholdet arbejder vi med:

  • Samarbejdsøvelser
  • Kontaktøvelser
  • Leg – trækkelege
  • Søgeøvelser
  • Almindelig lydighed
    • Lineføring
    • Stå, sid, dæk
    • Apport
    • Spring
  • Vi ”snuser” også til øvelser som feltsøg, rundering og spor.

Vi tager også fat om de udfordringer, der kan opstå i hjemmet når man har hund. Det kan være råd og vejledning til, hvordan man undgår, at hunden springer op af gæster.

Med venlig hilsen

Birgitte og Camilla