Formand Karsten Grønlund

Støvring DcH har løver.

Pernille Hjorth Andersens hjerte banker for Løwchen den lille aktive hengivne robuste og lærenemme hund, som blot vejer mellem 4-8 kg. Den stammer oprindeligt fra Middelhavs landende især Frankrig, hvor den blev brugt som selskabshund ved hoffet og adelen. Løwchen betyder løve, og grunden til navnet er måden man i århundrede har klippet hunden på, nemlig så den ligner en løve.

Jeg kan ikke lade være, blodet koger, hjertet slår hver gang fløjten går…. Således indledte Pernille vores snak om det at løbe agility med hendes ikke helt almindelige hunde indenfor agility verden. Pernille er nemlig den glade ejer af 2 skønne hunde af racen Løwchen. BJ som nærmer sig 9 år og har været med til DcH DM i 2015 og 2016. E-mail som bliver 5 år og startede sin træningskarriere i Støvring DcH i sensommeren 2014.   Jeg elsker at løbe agility og vælger gerne lidt anderledes racer end dem man ellers ser på agilitybanerne. Jeg elsker at løbe konkurrencer for at teste mig selv og mine hunde. At vi så indimellem oven i købet kommer på podiet, er et ekstra plus og en kæmpe sejr fortæller en glad og stolt Pernille.

For nyligt var de til et stort 3 dags arrangement i DKK Viby med over 400 starter. BJ og E-mail var de eneste Løwchen, dog var der torsdag en enkelt løve mere i en enkelt klasse. I de 3 dage kunne Pernille virkelig mærke blodet koge og hjertet slå. BJ opnåede nemlig to 1.pladser i nogle flotte springløb. De 2 røde rosetter pynter nu derhjemme sammen med mange andre rosetter. E-mail opnåede to 3. pladser, to 4. pladser, en 5. plads, 3 oprykninger og er nu klasse 2.

Pernille og hendes 2 små løver vil helt sikkert være at finde på klubbens baner Igennem sommeren, for at træne og blive endnu mere sikre på hvor poterne sættes, med henblik på en forhåbentlig udtagelse til DM.