Formand Karsten Grønlund

Støvring DcH – Copenhagen Winner i Rally.

Melanie Holebæk som sammen med sin dejlige hund Ainu går til rally i Støvring DcH, og desuden også er ny træner på klubbens rally hold, tog i weekenden den lange tur til Ballerup, for at deltage i rally begynder. Det var ikke kun solen som strålede denne weekend, for det dygtige makkerpar overstrålede nemlig alt og levede op til deres allerbedste.  De leverede en imponerende præstation og vandt begge dage med max. point 100 og en 1.plads var sikret. Således blev de kåret som Copenhagen Winner begynder 2019. Med denne flotte præstation ligger Melanie og Ainu som nr. 1 i Årets hund finalerne, som finder sted på sjælland d.9. november.