Sommerafslutning

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og termometeret viste endnu en meteorologisk sommerdag, da Støvring DcH mandag d.28. juni, tændte op i grillen og holdt sommerafslutning.

Der var stor tilslutning denne hyggelige sommeraften, hvor knap 60 glade hundeførere og deres ligeså glade hunde, mødte op til træning efterfulgt af lækkerier på grillen.

Træningspladsen vil igen være fyldt af hunde og klubhuset summe af aktivitet, når holdende starter op i uge 33.

Dette er samtidig ugen, hvor klubben afholder landsdækkende konkurrence i lydighed lørdag d.18 august, så mon ikke der er flere, som vil fortsætte træningen igennem sommeren.

Rigtig god sommer til alle, og husk nu at passe på jeres hunde med rigeligt vand og skygge, ej at forglemme de store kræmmerhussis til jer selv.