![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
|
Forside
Af: Marianne Pedersen
Valg af hundAt købe en hund, må aldrig være et resultat af en pludselig indskydelse - et impulskøb. Anskaffelse af et nyt familiemedlem bør altid være velovervejet og gennemtænkt, da man skal tænke på, at man på relativ kort tid, når at knytte et venskab/makkerskab imellem hunden og os mennesker, som typisk varer i flere år. Hvis ikke dette valg er velovervejet, kan man i stedet for mange glæder, risikere at få skuffelser og problemer.For at undgå fejl, når man køber hund, skal man nøje tage stilling til følgende ting inden købet: AlderAnskaf dig om muligt en 8 uger gammel hvalp, da den er nemmere at opdrage, fordi den stadig føler sig afhængig af dig. Det er nemmere, uden tvang, at lære den de grundlæggende opdragelses principper/kommandoer. Vælger man en ældre hund, ved man ikke, hvilke "lig" den har i lasten, altså hvad den har været udsat for og om den dermed har fået nogle uhensigtsmæssige skavanker. Dette kan man typisk undgå ved at vælge en 8 ugers hvalp ved en seriøs opdrætter.Hvilken race skal jeg vælge, og skal det være en racehund eller en blandingshund?Opstil dine krav og ønsker til din nye hunds egenskaber. Tag hensyn til hvad hunden skal bruges til (jagt / konkurrence / udstilling / familiehund). Tag også hensyn til dine boligforhold, tid til pasning / træning og dine familieforhold (børn). Hunden er ikke en genstand, men et levende væsen der har behov for pleje, træning, grænser og kærlighed. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i hunderacens specielle karakter, anvendelse, pels/pleje, opdragelse/træning, social adfærd og motionsbehov, end at gå efter udseendet.Til dette kan man bruge bogen "Aschehougs Hundeleksikon" af forfatteren Esther J. J. Verhoef-Verhallen, som beskriver ovennævnte om mange typer hunderacer. Vælger man i stedet bøger der omhandler en bestemt race, vil de meget ofte være "farvet" og i mere eller mindre grad anbefale racen som en god familiehund. Man kan også søge råd hos sin dyrlæge eller en lokalforening under Danmarks civile Hundefører forening, der alle er vant til at arbejde med mange forskellige racer. Man skal som kommende hundeejer være opmærksom på, at nogle racer er mere disponerede for psykiske og eller fysiske lidelser en andre. Har man særlige ønsker til hundens egenskaber, er man mere sikker på at få de ønskede egenskaber ved køb af en racehund. Blandingshunde har ord for at være mere robuste, hvilket ikke nødvendigvis er sandt. Ved køb af en blandingshund kan det anbefales, at man anskaffer en rigtig "rundkørsel" (anden generations blanding), alternativt en blandingshund der består af 2 racer der har ens egenskaber. Tæve eller hanhundHar man ikke haft hund før, er det ikke lige sagen at vælge en stor dominerende hanhund. Der er tæver generelt noget nemmere at styre, da de knytter sig mere til deres ejer. Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge dele. Hanhunde vil oftere strejfe og skal lette ben mange gang når der gåes tur. Tæver har et par gange om året løbetid.Hvor anskaffer jeg hundenI Dansk Kennel Klub kan man rekvirere en hvalpeliste, som fortæller hvor man kan købe racehund. Man kan også kontakte de forskellige specialklubber, eller DcH for information, eller man kan se efter annoncer i dagspressen. Mange hunde formidles på denne måde, men pas på hundehandlerne, som kun opdrætter hundene for pengenes skyld. Vær kritisk og forlang at se begge forældrene eller i det mindste moderen. Forlang at se hele kuldet. Er der "kun" 2-3 tilbage fra et kuld på 7, ja så er det muligvis ikke nogen fra det kuld, man skal vælge som førstegangshundeejer. Det kan være den mest dominerende eller underdanige der er tilbage, og det kan være hunden, der på sigt bliver en problemhund.Forhør dig om, hvordan opvækstbetingelserne har været. Hvalpens prægning sker på et meget tidligt tidspunkt i deres liv, hvorfor det er meget vigtigt at opdrætteren har præsenteret hvalpen for mange forskellige ting. Den familieopdrættede hvalp kan have nogle væsentlige fordele frem for en hvalp, som er avlet i en stor kennel. For eksempel kan det betyde meget, at hvalpen har haft tæt kontakt med børn og evt. andre dyr og i øvrigt har haft tæt omgang med mennesker de første 8 leveuger. Jo mere isoleret hvalpen har levet sine første måneder, jo større er risikoen for tilpasningsproblemer senere i livet. ØkonomiUd over foderudgiften som svinger mellem 5-20 kr. om dagen - afhængig af hundens størrelse, er der udgifter til mærkning (tatovering eller chipmærkning) og registrering, evt. klipning / trimning, lovpligtig hundeansvarsforsikring, forskelligt udstyr og sygdoms forebyggelse (vaccinationer, tandrensning, klipning af klør mv.) og dyrlæge behandling i tilfælde af sygdom. Det kan tilrådes at tegne en sygeforsikring til dækning af uventede dyrlægeudgifter, men undersøg forskellige muligheder, da der er stor forskel på dækningsomfang og størrelse på selvrisiko.For at få en god start på hundeopdragelsen er det tilrådeligt at følge et hvalpekursus, hvor hund og ikke mindst ejer, lærer de mest almindelige færdigheder i opdragelsen. Alt i alt må man påregne mindst kr. 100-300 om måneden, som et gennemsnit til alle disse formål. JuraDet er vigtigt at sikre sig en god købekontrakt. Den almindelige købelov gælder dig altid. En del opdrættere giver garanti mod visse lidelser. Ofte går garantien ud på, at sælger i tilfælde af bestemte lidelser tilbyder en ny hund. Men hvem vil skifte et familiemedlem ud efter et halvt eller helt års tilknytning? Spørg evt. i stedet om at få en garanti, som giver en tilbagebetaling af en del af købesummen.Bind dig aldrig til særlige forpligtigelser overfor sælger (bestemt fodring, udstillinger, avl mv.). Kontakt evt. din dyrlæge inden du skriver under.
Siden er sidst opdateret 1/1-1970 kl. 00:00
|
|||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||