Formand Karsten Grønlund

Endnu en eftersøgningshund i Støvring DcH

Støvring DcH kan nu glæde sig over at have fået endnu en eftersøgningshund.

Med sine på daværende tidspunkt blot 9 mdr. blev Kenya først på året nemlig godkendt til eftersøgningshund under DcH’s Eftersøgningstjeneste.

Hundefører Annette Rasmussen fik dermed sin drøm om at have 2 eftersøgningshunde opfyldt. Hun har i forvejen Balder en labrador på 4 år, som er eftersøgningshund. Sidste sommer fik hun Kenya og har arbejdet målrettet på at lære ham at finde tabte genstande. Det er så fantastisk at kunne hjælpe folk med at finde deres tabte egn dele. Det vækker stor jubel hos alle, når vores hunde finder det vi leder efter fortæller Annette Rasmussen.

Vi har allerede været på flere opgaver bla en hoveddørs nøgle som var tabt en torsdag morgen i et villakvarter i sneen. Vi blev kontaktet af kunden fredag aften, og jeg satte på skift begge mine hunde på opgaven. 1 time senere kunne vi aflevere den tabte nøgle til en glad kunde.

En anden gang blev vi kaldt ud til en tabt vielsesring på en 5000 m2 naturgrund med skov og sø. Ejeren havde gået og fældet træer hele weekenden. Efter 3 ½ time hvor mine hunde arbejdede sikkert og målrettet, måtte jeg sige at ringen ikke var der, og dette fik ejeren til at lede andre steder. Ringen blev fundet inde i et skur i et net hvor motorsaven lå.

Balder og Kenya elsker den daglige træning. Jeg gemmer og taber alt fra høreapparater til telefoner, tegnebøger, fingerringe og briller alle mulige steder. Det er vigtigt at vedligeholde træningen og vigtigst af alt, at bevare arbejdsglæden hos mine hunde, for det skal være sjovt. Når jeg trækker i ”uniformen” og hundene får deres veste på, så er der ingen tvivl om, at de ved hvad de skal. Glæden er let at se hos de ivrige hunde, som sidder og venter på at det bliver deres tur til at søge.