Aften Drive-in konkurrence 8.5.2018 – kig forbi! (opdateret startsliste)

D. 8/5-18 afholder DcH Støvring en aften Drive-in lydighedskonkurrence i C-klassen (ca. kl. 16.45-21)

Tilmelding på første hundefører starter kl. 16.45.

Startslisten kan ændre sig i ugens løb op til konkurrencen, pga. afbud eller løbske hunde, hvorfor det er vigtigt at deltagerne holder sig ajour med startslisten i den kommende uge.

Der kan købes drikkevarer og snacks i kantinen - kig forbi til en hyggelig aften.

Startslisten er opdateret kan downloades på nedenstående link.

STARSTLISTE DRIVE-IN, C-KLASSEN

 

Rikke og Frida nr.2 til NM

Søren Ladefoged med Buddy Hjørring DcH (nr 3)     -     Naja Fuglesang Damgaard med Theo Hjørring DcH (nr 1)     -     Rikke Werning med Frida Støvring DcH (nr. 2)

Efter et vellykket og erfarings rigt DM i Horsens for et par uger siden, deltog den dygtige hundeekvipage sidste weekend i NM, som blev afholdt i Frederikshavn.

Her blev det til en flot placering, idet Rikke og Frida opnåede en 2.plads. Så endnu engang måtte de op pa podiet, modtage hyldest og en pokal.

2017 har været et særdeles vellykket år med mange ture på podiet, og det bliver spændende at se hvad næste år bringer af succes og udfordringer. Fra næste år er Rikke og Frida nemlig rykket op i A klassen, så nu bliver træningen fremad rettet mod de nye øvelser.

Vi er på toppen og nu er sæsonen ved at være slut, så det er jo lidt ærgerligt, fortæller Rikke med et smil på læben. Men inden sæsonen for konkurrencer holder pause vinteren over, er der et klubmesterskab, som vi selvfølgelig også skal deltage i.

Rikke og Frida fra Støvring DcH er ikke til at stoppe.

Rikke Werning Uhrenholt og hendes Appenzeller Sennenhund Frida har holdt ferie, og det må siges at have gjort parret godt.

At der er overskud efter ferien beviste de nemlig, da de til Drive In konkurrencen i Støvring sidste lørdag, satte personlig rekord og dermed fik en 1. præmie. De fortsatte nemlig det flotte samarbejde om søndagen ved en landsdækkende konkurrence i Ikast, hvor de fik endnu en 1. præmie med hjem til den efterhånden rigtig flotte samling af pokaler.

Vi ser i Støvring DcH frem til at følge ekvipagen resten af sæsonen, og ønsker dem held og lykke på vejen.

Drive in konkurrence atter en succes i Støvring DcH.

53 lydige hunde gæstede lørdag d. 19. august Støvring DcH, for at dyste om hvem der på dagen var den mest lydige.

Flaget var hejst, og den vanlige summen af forventning, nervøsitet samt glæde over at se hinanden, var ikke til at tage fejl af.

Drive in er et specielt koncept, som Støvring DcH med stolthed kan tillade sig at tage æren for, idet det var dem som opfandt det. Vi har afholdt Drive in i mere end 10 år, og det har igennem alle årerne været en kæmpe succes. Tidligere på året valgte vi at udvide konceptet med en Driv in på en hverdags aften. Dette med ligeså stor succes, så det vil vi helt sikkert gentage næste år fortæller tidligere formand, hundefører, dommer og træner Rene Skjødt.

 

B klassen startede konkurrencen med at gå spor på en kløver mark lidt uden for Støvring. Marken var fin, men regnen gjorde det lidt svært for et par af deltagerne fortæller spor dommer Allan Iversen fra Hjørring DcH. En ud af de 30 ekvipager opnåede dog at få max point for både spor og genstande, nemlig Knud Krebs med Callie fra Lindholm.

Efter spor skulle deltagerne tilbage til pladsen i Støvring, hvor det gjaldt lydighedsøvelserne.

Vinderen af klasse B :

  1. Rikke Uhrenholt Werning med Frida fra Støvring med 182,8 point.
  2. Helle Larsen med Zakko fra Hjørring med 171,6 point.
  3. Naja Skoven Poulsen med Jackson fra Hjørring med 170,5 point.

Med dagens flotte point og personligt bedste resultat, ligger Rikke og Frida lunt til udtagelsen til DM. Vi krydser fingre for at de kommer med. En ekvipage som har udviklet sig rigtig meget dette år, og som viser virkelige flotte resultater.

Connie Olsen med Aly og Kent Præstegaard med Karla begge fra Støvring, opnåede henholdsvis 149,8 og 139 point. De måtte skuffede blot erkende, at det ikke var deres dag.

C klassens 23 ekvipager startede direkte med lydighed på pladsen, idet spor ikke er en del af programmet.

Her havde Charlotte Isager og Sif fra Støvring deres debut. Ekvipagen gjorde det rigtig flot og fik max point i flere øvelser. En forståelig nervøsitet resulterede i et par fører fejl, hvilket betød et samlet resultat på 107,4 blot 2,6 point fra deres første oprykning.

Vinderen af klasse C :

  1. Tina Jensen med Athena fra Hjørring med 147,4 point.
  2. Tove Hørgaard med Winston fra Hjørring med 132,8 point.
  3. Jeanette Sommer Christiansen med Sallie fra Hobro med 131,4 point.

Startlister – Drive In Konkurrence 19.08.2017

D. 19/8-17 afholder DcH Støvring Drive-in lydighedskonkurrence i C og B-klassen.

Startslisten kan ændre sig i ugens løb op til konkurrencen, pga. afbud eller løbske hunde, hvorfor det er vigtigt at deltagerne holder sig ajour med startslisten dagene op til.

Der kan købes drikkevarer og snacks i kantinen - kig forbi til en hyggelig dag.

Startslisten kan downloades på nedenstående link. 

GRUNDET LØBSK TÆVE ER DER ÆNDRINGER I STARTSLISTEN FOR C-KLASSEN

Startliste C-DriveIn lørdag d. 19.8.2017

Startliste B-DriveIn lørdag d. 19.8.2017

Støvring DcH rykker ud igen

Torsdag d.8 juni var Støvring’s DcH eftersøger Sanne Asmussen og hendes sorte labrador King, kaldt ud på en udsædvanlig svær opgave.

En kunde havde på en 5 km ridetur tabt en guld halskæde og en vielses ring. Et meget svært terræn med grus, sand, vand, træer, buske, marker og frit gående køer. En så stor opgave kræver flere hunde, så sammen med Sanne og King var også Annette Rasmussen med Balder og Kenya. Efter 4 timer blev arbejdet indstillet, desværre uden held.

Men Sanne og King gir ikke bare sådan op, så efter et par dage gav de det endnu et forsøg. King arbejdede som altid super flot og koncentreret i godt 2 timer, og han fandt da også både et par strømper, en golfkugle og en øl dåse. Vores hunde er trænet til at komme med alt hvad der er menneske fært på, og som ikke hører til i naturen fortæller Sanne Asmussen. Trods King’s fantastiske arbejde blev halskæden og ringen desværre ikke fundet. Området er siden gået igennem med en metal detektor, men desværre også uden held.

Sanne og King har tidligere været på en opgave med stor succes. En kunde havde tabt sin Iphone på en græsmark. Også denne opgave var så stor at flere hunde måtte hjælpe. Her var det Børge med Gabby som sammen med Sanne og King eftersøgte marken. Efter 2 timer fandt hundene kundens Iphone, som lå nede i et hul i marken. Glæden var stor hos kunden, og Sanne og Børge var stolte af deres hunde.

King ved slet ikke hvor træt han er før han bliver puttet i bilen, hvor han så falder i søvn og ikke åbner et øje før han er hjemme. Et sådan arbejde kræver rigtig meget af hundene, og de næste dage får King altid et velfortjent hvil, inden den daglige træning fortsætter fortæller Sanne afslutningsvis.

Støvring DcH nytænker indenfor afholdelse af konkurrencer

Som et helt nyt tiltag og forsøg, afholdt Støvring DcH sin første konkurrence på en hverdags aften. Normalt afholdes konkurrencerne altid i weekender, men i år ville vi prøve noget nyt fortæller formand Karsten Grønlund. Der blev således afholdt Drive in konkurrence i lydighed for klasse C tirsdag d.9 maj.

Regnen silede ned da den første hundeekvipage gik på banen kl. 17, og sådan fortsatte det desværre det meste af aftenen. Men det kunne nu ikke ændre på den gode stemning der var blandt deltagerne. Hundene er vant til at træne ude i alt slags vejr, og for de fleste gør det ingen forskel. Dog ses det indimellem at en hund ikke bryder sig om at lave feks en dæk øvelse i det våde græs.

Klubben stillede selv op med to deltagere nemlig Jette Held med Zenta og Birgitte Bugge Vegger med Aleyna. De opnåede begge flotte resultater. Både Jette og Birgitte har allerede fra de første konkurrencer tidligere på året opnået så flotte resultater, at de rykker op i klasse B fra næste år. Max point I C klassen er 150, og for at opnå en oprykning til klasse B, kræver det 2 resultater på over 110 point.

Vinderen af klassen blev Birgitte Overgaard fra Lindholm, som med hunden Sally opnåede 141,20 point. Nr 2 blev klubbens første deltager Jette Held, som med Zenta opnåede 126,75 point. Nr 3. blev Tove Høngaard fra Hjørring, som med Winston opnåede 124,95 point. Skarpt forfulgt på en 4.plads kom så klubbens anden deltager Birgitte Bugge Vegger, som med Aleyna opnåede 123,95 blot et enkelt point fra nr 3.

Med fuld tilmelding må det siges at have været en succes, som vi helt sikkert gerne vil gentage næste år fortæller formand Karsten Grønlund.

DCH Støvring får yderligere en A hund.

Rikkes beslutning om at denne sæson skulle det være slut med konkurrence nerverne, viser sig at være en rigtig god beslutning, som nu endelig gir Rikke og hendes søde hund Frida velfortjent pote. Der er blevet lagt rigtig mange timers træning bagved de flotte resultater. En træning som konkurrence holdets dygtige trænerer Rene Skjødt og Helena Lund Thomsen med stor faglighed, tålmodighed, erfaring og evnen til at læse både hund og hundefører på aller fineste vis, har dannet fundamentet for.

Med en flot 3. præmie og 172,1 point i den landsdækkende lydighedskonkurrence i Vesthimmerland lørdag den 22. april fik den dygtige hundeekvipage Rikke Werning Uhrenholt sammen med sin Appenzeller Sennenhunden Frida, deres andet resultat over de adgangsgivende 160. Sammen med en 2. plads i Nibe 19. marts med 177 point giver det nu adgang til en oprykning fra B klasse til A klasse fra årsskiftet.  

Fakta:

B-klassens konkurrence program består af 10 øvelser, lige fra almindeligt stuedressur som stå,sid og dæk, til felt ( hvor hunden skal finde genstande) Spor, Apport, Spring, fremadsendelse og rundering. Programmet kan max give 200 point og for at opnå oprykning til A-Klasse skal man i løbet af en sæson gennemføre programmet 2 gange med min 160 point pr gang.

Rigtig mange hundeekvipager har fået en flot start på sæsonen, og det bliver spændende at følge dem hele vejen frem imod udtagelserne til DM.

 

 

 

Aften Drive-in konkurrence 9.05.2017 – kig forbi!

D. 9/5-17 afholder DcH Støvring en aften Drive-in lydighedskonkurrence i C-klassen (ca. kl. 16.45-21)

Tilmelding på første hundefører starter kl. 16.45.  

Startslisten kan ændre sig i ugens løb op til konkurrencen, pga. afbud eller løbske hunde, hvorfor det er vigtigt at deltagerne holder sig ajour med startslisten i den kommende uge.

Der kan købes drikkevarer og snacks i kantinen - kig forbi til en hyggelig dag.

Startslisten kan downloades på nedenstående link.

 

STARSTLISTE DRIVE-IN, C-KLASSEN