Formand Karsten Grønlund

DcH Støvring med flotte oprykninger.

Det er jo næsten ikke til at få armene ned, for de dygtige hundeførere og deres dygtige glade hunde fortsætter derud af med logrende haler og stor succes.
Tidligere på året deltog Helena Lund Thomsen og Kashmir i Varde DcH lydighed B klassen. Her opnåede det dygtige makkerpar en 3.plads og deres første oprykning. Et par mdr. senere gentog de succesen og denne gang var det i Silkeborg. Her sikrede Helena og Kashmir sig med en 5.plads nemlig deres 2.oprykning, og skal næste år stille op i A klassen.
Således havde Helena og Kashmir tidligt på sæsonen banet vejen, og vist hvordan poterne skulle sættes. Denne vej skulle vise sig, at flere af klubben dygtige hundeførere valgte at følge.

D.22.august deltog Keld Martens og Nanna nemlig i Hobro, hvor de opnåede en 3.plads i lydighed C klassen. Dette sikrede dem deres 2.oprykning, og de er fra næste sæson i B klassen.

D.6. september drog Hanne Plet og Flora til Århus, hvor de opnåede en 4.plads i lydighed C klassen. Dette sikrede også dem deres 2.oprykning, og de er således også i B klasse fra næste sæson.

Men det stopper slet ikke her. Dagen forinden nemlig d.5. september kørte Marianne Uttrup og Keeper et smut til Skagen, hvor det blot var anden gang, at det dygtige makkerpar skulle deltage i lydighed A klassen. Det er mange år siden, at Støvring DcH har haft hundeekvipager i A klassen, så der blev med spænding holdt øje med resultaterne. Dette lille ekstra ”forventnings pres” påvirkede nu slet ikke Marianne og Keeper, som opnåede en flot 2.plads og deres 1.oprykning til E klassen.

Lydighedsklasserne starter med C-B-A-E. Når man har opnået 2 oprykninger i den klasse, som man stiller op i, så går man fra næste sæson videre til en højere klasse. E står for Elite og er dermed den højeste klasse, som man i DcH lydighed kan opnå at stille op i.
Ju huuuu det rykker i Støvring DcH, og de der dygtige hunde, ja de ved altså lige præcis, hvor de skal sætte poterne, når det gælder.