Formand Karsten Grønlund

Støvring DcH miljø træner i Zoo.

Familiehunde holdet er et hold, som ikke helt følger det officielle lydighedsprogram og heller ikke går til konkurrencer. De træner og laver ofte noget andet end det de fleste af os er vant med vores hunde. Forleden trodsede de regn og blæst og tog på en særdeles vellykket og god tur til zoo.

Velkommen til endnu en dygtig træner i Støvring DcH.

Et stort tillykke til Astrid Seidenkrantz som nu kan kalde sig træner med overbygningen lydighed.
En uddannelse som består af et grundforløb samt en overbygning. Grundforløbet er en blanding af teori og praktisk i emnerne: pædagogik, kommunikation og planlægning, hundens historie sprog og adfærd, hvalpens socialisering, racekendskab, grundlæggende holdtræning i praksis, indlæringsprincipper og metoder. Overbygningen består af følgende emner: Spor, lydighed, apport, frit søg, rundering med halsgivning samt orientering om bringsel. Som en vigtig del af uddannelsen og for at prøve teorierne af i praksis, har hun under uddannelsen været træner aspirant på 5 hold: Hvalpehold, sporhold, B og A konkurrencehold, færdselshold samt det alternative hold. Hun træner desuden selv med sin hund Linca i klubben, og de har sammen opnået mange flotte resultater.
Så Astrid er altså i forvejen et både velkendt og meget vellidt ansigt i klubben.