Juleafslutning – sæt kryds i kalenderen 4. december!

 JULEAFSLUTNING.

Vi er i julehumør, så find nissehuerne frem og kom og vær med til en hyggelig juleafslutning i klubben søndag d.4.december kl.9-12.30.

 

Dagens program sådan cirka……………….

Fra kl.9-10 træner alle holdene, og trænerne har til denne dag forberedt en sjov og anden træning end den som vi plejer.

Kl.10.15 når vi er færdige med træningen er det tid til en lille konkurrence, hvor Fidus pokalen vil blive overrakt. Så hvis din hund kan nogle sjove og søde tricks, så kom endelig og vis dem. Små som store trick er meget velkomne, og det er publikum som stemmer om hvilken hund der skal have Fidus pokalen.

Fra kl.11-12.30 holder vi Amerikansk lotteri hvor der vil være fine sponsor gaver. Vi håber, at dette giver et overskud, som vi så vil bruge på et spændende foredrag til glæde for alle klubbens medlemmer.

Der serveres æbleskiver og gløgg, og mon ikke også der er julesmåkager at finde.

 

Vi håber at se rigtig mange til dette hyggelige arrangement, hvor vi kan ønske hinanden

                                                           EN RIGTIG GLÆDELIG JUL.

 

 

Eftersøgningshunde i Støvring DcH

Støvring DcH har for første gang i klubbens historie fået Eftersøgningshunde.

Sanne Asmussen og King, samt Annette Rasmussen og Balder var i weekenden på grundkursus i DcH’s landsdækkende Eftersøgningstjeneste. Kurset som blev afholdt på Fyn, bestod af teori samt en masse felt arbejde med hundene. Hundene blev sendt på opgaver, hvor de i skov, krat, græs og mark skulle finde høre apparater, nøgler, mobil telefoner, ure samt briller. Et arbejde som kræver rigtig meget af både hund og hundefører. Hundene arbejder koncentreret med næserne i lang tid, og det er vigtig at hundeføreren er dygtig til at ”læse” sin hund for at kunne hjælpe når den har fået fært, samt give den de pauser som den har brug for. Hundene skal også være i stand til at samarbejde med andre hunde idet der ofte er flere hunde til at gennem søge store arealer. Der var 16 deltagere, og de to dygtige instruktører nemlig Johnny Sarka Formand for DcH’s eftersøgnings tjeneste samt Jes Harry Nielsen medlem af eftersøgnings udvalget og kreds instruktør, sørgede for at alle deltagerne fik en lærerig og succesfyldt weekend. Søndag eftermiddag efter mange timers eftersøgning blev Sanne og Annette sammen med deres dygtige hunde godkendt, og kan nu med stolthed kalde sig Eftersøgere.

Sanne og Annette har det sidste år brugt mange timer målrettet på at træne deres hunde til at kunne finde bla telefoner, nøgler, høreapparater, tegnebøger, ure, smykker, briller osv. Dette ud fra et stort ønske om at kunne hjælpe folk som har tabt deres ejendele. De er nu med til at dække hele Kreds 1’s område fra Skagen til Hobro.

I det seneste år har Sanne og Annette været med som ”føl” på flere eftersøgningsopgaver, for på denne måde at lære at tackle opgaverne sammen med en erfaren eftersøger. Sanne og King har bla været ude på en opgave hvor de skulle finde en Iphone som var blevet tabt på en stor græsmark 5 dage forinden. Denne opgave var så stor at det krævede flere hunde, og efter 2 timers søg fandt de dygtige hunde den tabte Iphone til stor glæde for kunden. En anden opgave var at finde en nøgle som var tabt på en rideskole, men selvom der også her var 2 hunde som arbejde, blev nøglen desværre ikke fundet.

Annette og Balder har bla været med på en opgave hvor der var blevet tabt en vielsesring i en skov. Også her var der sat 2 hunde på opgaven, men efter 1½ time måtte de desværre erkende, at de ikke kunne finde ringen. Dagen efter genoptog de dog arbejde, idet begge hunde havde markeret færd i det samme område. Klubben er så heldige at have Rene Skjødt som i sin fritid går med metaldetektor. Så han blev straks kontaktet og var uden tøven med på opgave, og det selv på en fredag aften. Selv med 2 hunde, 2 metaldetektorer og mange timers arbejde måtte eftersøgerne desværre give op og ringen blev ikke fundet.

Hundene er dygtige og gør et super flot arbejde, men nogle gange må vi bare erkende, at vi desværre ikke kan finde det som kunden har tabt.