Støvring DcH er klar til DM

Formanden Karsten Grønlund Pedersen smiler stolt i disse dage, og med god grund.

For hele 5 hundeførere har i år kvalificeret sig til DM, som afholdes i Næstved/ Fakse weekenden d. 24 og 25 september.

Det er super flot at Støvring DcH har deltagere med i så mange discipliner, nemlig Agility, Rally og Lydighed.

De dygtige ekvipager er

Jepser Kjær og Emsi i Agility lille.

Iben Lærke Reimer Johnsen og Eddie i Rally.

Jeniffer Riis og Ecco i Rally.

Birgit Grønlund Pedersen og Zaki i Lydighed C.

Gert Schøn Christensen og Kenzo i Lydighed B.

 

Klubbens medlemmer, familie, venner og kollegaer krydser fingre, og håber at de mange trænings timer netop til DM går op i en højere enhed.

 

Endnu en pokal til DcH Støvring.

10. september sikrede Gert Schøn Christensen og Kenzo sig endnu en pokal til deres efterhånden store samling.

Ekvipagen deltog i Dronninglund DcH’s landsdækkende konkurrence i Lydighed klasse B, hvor de med 167,3 point sikrede sig en flot 1.plads.

Det dygtige makkerpar blev sidste år Danmarksmestre i lydighed klasse C, og det bliver spændende at følge dem til dette års DM nu hvor de er rykket op i klasse B.

 

 

 

 

 

 

Succes fyldt drive in konkurrence i Støvring DcH.

Lørdag d.21 august afholdt Støvring DcH deres årlige og meget populære landsdækkende Driv in konkurrence i lydighed.

Konkurrencen blev desværre også i år præget af et regnfyldt sommervejr, dog ikke så slemt som sidste års konkurrence, hvor dommerne endte med at aflyse pga et frygtelig tordenvejr. Det drilske sommervejr kunne dog ikke spolere den gode og hyggelige stemning denne lørdag, hvor der deltog hunde bla helt fra Skagen.

Klubhuset, parkeringspladsen og hele trænings arealet var fyldt med hunde og deres dygtige førere. For nogle gik det rigtig godt, og hos andre var der som man siger ”plads til forbedringer”.

 

40 år med Støvring DcH.

Fredag d.2 sep havde Støvring DcH 40 års jubilæum, og dette blev fejret med et særdeles vellykket Åbent hus lørdag d.3 sep

Solen skinnede fra en skyfri himmel og flaget blev hejs, da flere af klubbens medlemmer samledes kl.8 til rundstykker og til at få de sidste detaljer på plads.

Det officielle program startede kl.10.30 med champagne og taler fra nuværende formand Karsten Grønlund Pedersen, samt klubbens allerførste formand Erik Nielsen, som kunne berette om klubbens oprindelse. Klubben har igennem de 40 år haft 11 formænd, og 7 af ”de gamle” formænd var mødt op på dagen for at fejre og dele minder.

Så fortsatte dagen ellers med opvisning fra Hvalpeholdet, Familiehund, Alternative, Rally, Agility, Lydighed C, samt Konkurrence holdet.

DcH’s Eftersøgnings tjeneste var der også hele dagen, hvor publikum havde mulighed for at ”tabe” nogle genstande, som de dygtige eftersøgningshunde så skulle finde.

På pladsen var der opstillet telte hvor Hjallerup maskinforretning, Støvring dyreklinik, Portræt maler Karina Olsen, Hirtshals hundepension og DcH’ bestyrelse havde hver deres udstilling med bla foder, tøj, trænings artikler, malerier, hundemassage omm.

Tak til alle de sponsorere, som havde givet et bidrag til dagen.

Sanne Asmussen og King Støvring DcH til tops i lydighed.

Søndag d.21 august blev der afholdt konkurrence i Risskov DcH, hvor Sanne Asmussen og King som eneste repræsentant fra Støvring DcH deltog. Denne dag lykkedes det endelig ekvipagen at komme helt til tops i lydighed klasse C, hvor de opnåede en flot 1.plads med 125 point. Sanne og King har igennem det seneste år arbejdet målrettet med at få styr på konkurrence nerverne, og den store trænings indsats såvel på banen som mentalt, ser nu endelig ud til at give de resultater som det dygtige makker par fortjener.

 

 

 

 

 

 

Støvring DcH opnår endnu engang et flot resultat i lydighed.

Sanne Asmudsen og King stillede 4. juni op i lydighed klasse C, som blev afholdt i Han Herrede.

Den dygtige ekvipage har længe arbejdet med at få konkurrence nerverne på plads, for hvad der er nemt derhjemme og i klubben, er slet ikke så let når vi kommer ud til konkurrencerne. Den store trænings indsats har endelig givet pote, og det bliver spændende at følge den videre udvikling.

Til konkurrencen i Han Herrede sikrede parret sig nemlig deres anden oprykning og en flot 5.plads, med en score på 111 point ud af 150 mulige.

Den første oprykning opnåede de nogle uger tidligere i Silkeborg, hvor de med 113 point ligeledes fik en 5.plads.

Denne weekend opnåede var det så i Arden at de viste hvad en målrettet træning kan føre med sig, og det blev til en flot 4. plads med 127 point blot 3,4 point fra at få en pokal med hjem .

Disse resultater betyder, at Sanne og King fra næste år rykker op i B – klassen.

Et stort tillykke med de fine resultater.