Pokaler til hundefører fra Støvring DcH

Støvring DcH stillede lørdag d.9 april op med 4 hundeførere ved en landsdækkende lydigheds konkurrence i Kongerslev DcH.
I C klassen hentede Birgit og Zaki deres første pokal ved sikkert at gå igennem programmet.

Med en 2.plads og den flotte score på 138,7 point sikrede de sig deres 2.oprykning, og kan nu efter blot 2 konkurrencer se frem til at de fra næste år skal stille op i B klassen.
I B klassen opnåede Gert og Kenzo 158,2 point, hvilket denne dag var nok til at parret fik en 2.plads og dermed deres første pokal i B klassen. Det er kun parrets 2.konkurrence i B klassen og sikken da en flot start.
Flemming og Baldie havde deres debut og opnåede 123,1 point hvilket Flemming var nogenlunde tilfreds med, og så er der jo noget at arbejde videre med.
Astrid og Linca opnåede 111,9 point, hvilket er en del laver end sidste weekends resultat, men de skal nok komme stærkt tilbage.
Med sådan en god opstart på sæsonen, kan det kun blive spændende at følge alle hundeførere og deres dejlige hunde, resten af året frem mod DM.

Døv hund fra Støvring DcH vinder agility.

Det blev en flot sæson start for Jesper Kjær og Emsi, da de lørdag d.9 april deltog i DcH Aalborg’s landsdækkende agility konkurrence.
I løbet af vinteren har Jesper og hans familie fundet ud af at deres 11 årige sheltie Emsi er døv, men det forhindrer hende ikke i med stor iver og glæde, at løbe agility.
Dette beviste det dygtig par, da de i weekenden sikrede sig en 1.plads i den åbne spring klasse, samt en 2. plads i agility klasse 3.
Flot flot samarbejde og et bevis på ikke blot mange træningstimer, men også stor tillid mellem hund og hundefører.

Flot sæson start til hundeførere i lydighed fra Støvring DcH.

For 4 hundeførere fra Støvring DcH blev de første konkurrence nerver sat på prøve, da de meget tidligt lørdag morgen d.2.april kørte til Langå DcH som afholdt lydighedskonkurrence.
Birgit og Zaki havde deres debut i C klassen hvor der var 16 hunde tilmeldt. Her blev det til en 4.plads med 131,8 point ud af 150 mulige. Dermed sikrede Birgit og Zaki sig deres første oprykning.
I B klassen hvor der var 26 hunde tilmeldt, deltog 3 hundeførere, og her sikrede Gert og Kenzo sig en 6.plads med 170,95 point ud af 200 mulige. Astrid og Linca fik en 9.plads med 160,1 point, og dermed sikrede både Gert og Astrid sig også en oprykning. Conni og Ally opnåede en 21.plads med 122,65 point, og her var det sæsonstartens konkurrence nerver som spillede det ellers dygtige par et puds.
Flot klaret alle sammen…..

Ivrige hunde på arbejde – træningsdag for DcH’s Eftersøgningstjeneste Kreds 1

HUNDE FINDER TABTE GENSTANDE.
Tabte genstande og hyggeligt fællesskab var nøgleordene da DcH Støvring Lørdag d.19 marts dannede rammen om en spændende træningsdag for DcH’ Efteresøgningstjeneste Kreds 1.
DcH’s Eftersøgningstjeneste er en frivillig tjeneste, som man kan ringe til hvis man er så uheldig at tabe sine personlige ejendele feks. nøgler, tlf, høreapparat, tegnebog, briller, ure, kreditkort omm.
For at skabe så virkeligheds nær en træning som muligt, havde et par hundeførere 2 dage forinden gemt nøgler, briller, ure, tegnebøger, telefoner og kreditkort på Mastruplund ældrecenter, Støvring Kraftvarmeværk, Falck stationen og Mekoprint.

Efter morgenmad og en kort orientering om dagens program kørte alle ud til ovennævnte områder.
Mastruplund ældrecenter var det første område og her var der gemt 13 genstande.

Som hundefører gælder det om at være god til at aflæse sin hund, feks. har den fået fært af genstanden, har den brug for at blive motiveret eller har den måske brug for en pause.
Parkeringspladsen, terrasser, krukker, græs, paller, buske, træer ja alt blev gennemsøgt af hundene, som flot fandt alle genstandende.
Derefter gik turen videre til de andre områder, og her var der nok at lede efter, for ikke mindre end 39 genstande var gemt.
En dejlig dag med flot hundearbejde sluttede kl.15.30, hvor alle kørte hjem med nye succes oplevelser og trætte glade hunde.

 

 

 

Glade hvalpe består test.

Hvor der er hvalpe er der fest, og sådan var det også i onsdags d.13 april, hvor 9 hundeførere med deres dejlige hvalpe, skulle vise hvad de havde lært efter et 12 uger forløb på hvalpeholdet.

De 9 hvalpe og deres ejere skulle som afslutning på forløbet igennem en ”hvalpe test”, hvor de skulle vise hvor langt de er kommet med bla indkald, lineføring, sit og dæk. Derudover havde alle forberedt en sjov øvelse, som de viste de andre på holdet. Trænerne havde lavet en hemmelig øvelse, hvor hund og fører med hjælp af mange godbidder og masser af ros, skulle samarbejde om at få hunden til at hoppe op i en kasse.

I testen kan man ikke dumpe, men opnå max 100 point, og alle klarede det super flot med over 70 point. Støvring Dyreklinik havde sponsoreret fine præmier til alle, og det hele blev slutteligt fejret med kaffe og kage.